Salgs- og leveringsbetingelser

Disse betingelser gælder for enhver leverance/ydelse fra Gimik Design.

1. Tilbud og aftale

1.1. Tilbud fra Gimik Design er bindende i 14 dage fra tilbuddets dato, eller til det udløb, som er indskrevet i tilbuddet.

1.2. En aftale er indgået, når bestillerens accept er modtaget af Gimik Design. Accept kan ske både skriftligt og mundtligt.

2. Priser

2.1. Alle priser er ekskl. moms.

2.2 Der kan aftales en fast pris på et projekt, eller der kan arbejdes på timepris.

2.3. Ud over den tilbudte eller aftalte pris er Gimik Design berettiget til at kræve betaling for:
2.3.1 Ekstraarbejde som følge af ufuldstændig, uegnet eller mangelfuldt materiale fra bestilleren samt ekstraarbejde, som følge af senere rettelser i allerede fremsendt materiale.
2.3.2 Ekstra tilføjelser, varianter eller funktionalitet ud over det tilbudte eller aftalte.

2.4 Alle nye samarbejder begynder med et gratis, indledende møde enten online eller fysisk.

3. Levering

3.1. Levering finder sted på det aftalte tidspunkt mellem Gimik Design og bestilleren. Er ingen sådan leveringstid aftalt, finder leveringen sted, når Gimik Design er færdig med arbejdet.

3.2 Har bestilleren selv valgt en leverandør til f.eks. tryksager, skilte eller hosting, er bestilleren selv ansvarlig for, at leveringen finder sted til aftalt tid.

3.3 Har Gimik Design anbefalet bestilleren en leverandør aftales der på forhånd hvorvidt det færdige materiale skal afhentes, sendes eller afleveres personligt til bestilleren, og hvorledes levering afregnes.

3.4. Forsinkes eller forhindres levering på grund af bestillerens leverandør, kan Gimik Design ikke stilles til ansvar til forsinkelsen.

4. Betaling

4.1 Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage efter fakturadato.

4.2 Leverancer der overskrider en totalpris på kr. 10.000 faktureres med 50% midtvejs i forløbet og de resterende 50% ved levering, medmindre andet er aftalt.

4.3 Ved forsinket betaling beregnes renter på 0,93%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på kr. 100,00

5. Abonnementer/løbende ydelser

5.1 Ydelser som betales via abonnement herunder serviceaftaler, domænenavne, hosting mv. faktureres bestilleren.

5.2 Bestilleren er gjort bekendt med og accepterer, at der er indgået en aftale om køb af et abonnement/løbende ydelse, når der på en faktura fra Gimik Design er anført en periodeangivelse; f.eks. pr. kvartal eller pr. år.

5.3 Fornyelse af abonnementer sker automatisk, hvis bestilleren ikke senest 1 måned før udløb af den på fakturaen anførte periode, skriftligt har opsagt abonnementet.

5.4 Gimik Design kan uden varsel forhøje priserne på abonnementer, der ikke er opsagt, med samme prisforhøjelse, som Gimik Designs leverandører har forhøjet prisen med. Yderligere prisforhøjelser skal gøres bestilleren bekendt senest 1 måned før udløb af en periode.

5.5 Vælger bestilleren ikke at forlænge et abonnement, eller bliver abonnementet lukket på grund af manglende betaling, er bestilleren selv ansvarlig for den forringelse af bestillerens sikkerhed/driftssituation, som ophør af et abonnement måtte forårsage.

6. Ejendomsretten, rettigheder mv.

6.1 Hvad Gimik Design har udarbejdet eller videreudviklet til brug for leverancen, herunder grafik, logo, grafisk materiale, tekster, billeder, webdesign, webudvikling, analyser og SEO, uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares, er Gimik Designs ejendom indtil betaling for leverancen er sket. Bestilleren opnår, efter fuld betaling, 100 procent ejerskab til det udarbejdede materiale. Dog altid med respekt for tredjemands rettigheder.

6.2 Gimik Design er berettiget til at anvende alle udførte bestillinger som reference – dog med hensyntagen til evt. følsomt og fortroligt indhold.

7. Mangler

7.1 Gimik Design er ikke ansvarlig for fejl og mangler, der konstateres efter materialet har været til korrektur og er godkendt af bestilleren.

7.2 Bestilleren er ansvarlig for straks at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlades reklamation eller reklamerer bestilleren senere end 8 dage efter levering, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. Gimik Design er berettiget til at afhjælpe en mangel, hvis dette kan ske inden for rimelig tid.

7.3 Hvis bestilleren selv tilvejebringer indhold, materiale, plugins eller andet til leverancen, hæfter Gimik Design ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.

8. Ansvarsbegrænsning

8.1 I tilfælde af forsinkelse af eller i tilfælde af mangler ved det leverede, hæfter Gimik Design ikke for bestillerens drifttab, tab af avance eller andet indirekte tab – herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for tredjemand.

8.2 Gimik Design har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, design, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Bestilleren holder Gimik Design skadesløs for sådan et ansvar.

8.3 Gimik Design har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer, indhold på eksisterende hjemmeside o.l. der er overladt Gimik Design under arbejdet med bestillingen.

8.4 I tilfælde af forsinkelse eller mangler ved det leverede, er Gimik Designs erstatningsansvar til enhver tid begrænset til prisen for den enkelte ydelse, som forsinkelsen/manglen vedrører.

9. Ophævelse af samarbejde

9.1 Hver part kan efter eget valg helt eller delvis hæve en konkret opgavebestilling, hvis den anden part gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser i relation til levering af opgavebestillingen.

9.2 Ved ophævelse opgøres parternes mellemværende efter dansk rets almindelige regler om pligt til tabsbegrænsning.

10. Fortrolighed

Al information vedrørende projektet og bestillers forretning behandles fortroligt af Gimik Design.

11. Underleverandører

Gimik Design er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføre hos underleverandører.

12. Force Majeure

Gimik Design er ansvarsfri for en ellers ansvarspådragende manglende kontraktmæssig opfyldelse af aftalen, hvis dette er begrundet i arbejdskonflikt, brand, krig, beslaglæggelse, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, IT-nedbrud eller andre lignende omstændigheder, som Gimik Design ikke med rimelighed kunne forudse på tidspunktet for aftalens indgåelse, herunder at nævnte eller lignende forhold rammer de af Gimik Design anvendte underleverandører.

13. Købeloven

Dansk lovgivning – herunder Købeloven – finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser.

En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.